Placebo er den positive effekt af, at vi kan forestille os, hvad der kan ske i fremtiden. Hvis vi f.eks. tror på virkningen af en behandling, så påvirkes kroppens fysiske tilstand positivt.
Nocebo er tilsvarende den negative effekt af, at vi i hjernen kan danne billeder af, hvad der kan ske i fremtiden. Derfor kan man f.eks., hvis man får at vide at noget kan være skadeligt for helbredet, og tror på det, rent faktisk få sygdomssymptomer, hvis man udsættes for det.
"I daglig tale siger vi, at man kan blive "syg af bekymring" eller "dø af skræk", og netop de bange forudanelser er kernen i nocebobegrebet. Forskningen viser, at negative forventninger kan skade vores helbred og forværre vores symptomer. Med andre ord: Hvis vi frygter at blive syge, så risikerer vi at blive det. I ekstreme tilfælde kan frygten endog slå os ihjel. Negative forventninger skaber bekymring, og bekymring påvirker igen forskellige processer i hjernen." Illustreret Videnskab nr. 13/2010.
"Negative forventninger til at få eksempelvis feber eller hovedpine efter en vaccine, gør folk mere tilbøjelige til at få bivirkninger. Har man en forventning om, at nu er der noget, der kommer til at gøre ondt, så aktiverer det mange af de samme områder i hjernen, som når man rent faktisk har ondt". Lene Vase, professor i psykologi, dr.dk den 11/11/2021.
I forbindelse med Corona kunne nocebo-effekten blive forstærket yderligere af den medfødte frygt for kontaminering (usynlige stoffer som inficerer eller forgifter os), som af indlysende evolutionære grunde er kodet dybt i de inderste dele af vores hjerne. En biologisk frygt, der engang hjalp vores forfædre til at overleve, og som også i dag nemt kan udløse urhjernens frygt-instinkt og blev en medvirkende faktor til modstanden mod vaccination. (Læs mere om dette i bogen Factfulness af Hans Rosling).
Nocebo-effekten har rod i frygtdriften, en af de syv medfødte drifter, som danner grundlag for udviklingen af menneskets følelsesliv. Det er pga. frygtdriften, at vi (ubevidst) anvender bevidstheden til at forestille os, hvad der kan opstå af farlige/negative situationer i fremtiden. Dette har øget menneskets overlevelsesmuligheder i den grumme urtid, vores hjerner er designet til. Effektivt og nødvendigt i stenalderen - men uhensigtsmæssigt for et menneske i det moderne samfund. På den måde er det den medfødte frygt for beskadigelse og død, i de ældste dele af hjernen, der gør, at vi i tillært social arv kan lære at ”blive bange for ingenting” i dagligdagen.
Vi forudser/forestiller os således hele tiden (ubevidst) en hel del negative scenarier - en medfødt evne som hos mennesket er skabt for at få os til at undgå adfærd, som kan skade os. Når der så sker noget ubehageligt, så tror vi, at vi har gættet rigtigt, uden at blive bevidst om at der var masser af andre negative forestillinger, som ikke blev til noget. Det bliver en selvforstærkende effekt, hvor vi tror mere og mere på det negative, vi forestiller os. Det samme kan ske, hvis vi hører eller læser om ubehagelige/farlige ting og scenarier, som matcher de vi tror, f.eks. på sociale medier.
Fordi det foregår ubevidst, og fordi det er en umiddelbar lille påvirkning, så overser vi det. Men hver negative forestilling, som ikke bliver bearbejdet bevidst rationelt, indebærer en lille posttraumatisk reaktion med ophobning af angst i det ubevidste, hvilket skaber flere og flere ubevidste bekymringer og negative forestillinger om fremtiden, som sætter gang i skadelige kemiske processer i hjernen, som påvirker os fysisk - et eksempel på nocebo-effekt.
Nocebo kan fjernes gennem kognitiv træning, hvor vi lærer at blive bevidst om, hvad det er vi ubevidst forestiller os, og lærer at det vi forestiller os, er urealistisk eller ufarligt. Hvis vi desuden gør det, vi er bange for, men som ikke er farligt, så tilføres vores bevidsthed relevante nye erfaringer, der giver mere positive forventninger om udfaldet af vores handlinger/adfærd - med mulighed for placebo-effekt.
Det første afsnit i programserien Sjæl og videnskab, som blev sendt på DR2 i 2011, gennemgår i kort form den videnskabelige baggrund for både placebo og nocebo. Også fjerde afsnit af anden sæson på DR-programmet Manipulator, fra den 17/9 2019, omhandlede emnet.
Skribent: Michael Nilsson
Publiceret første gang: 23/9/2016
Copyright Coach & Psykoterapeut Skolen
