Publiceret den 13/7/2022
af Michael Nilsson

Menneskets følelsesliv opbygges fra starten af livet på syv biologisk nedarvede, medfødte drifter: aggressions-, frygt-, seksual-, territorie-, ritual-, rangordens- og omsorgsdriften. Drifterne er beregnet til at overleve i en grum urtid. I et moderne samfund kan dele af de følelser, og dele af den adfærd drifterne skaber, imidlertid være uhensigtsmæssige og give os problemer. Denne artikels emne er de to drifter, som udgør det biologiske grundlag for vores (bevidste såvel som ubevidste) tanker og adfærd i vores daglige sociale liv.

Ritualdriften (flokinstinktet) med en emotionel biologi som blandt andet får os til at opsøge fællesskaber (flokke af artsfæller) og (ubevidst) forsøge at afkode og tilpasse os til de sociale normer i disse, så vi kan blive accepteret (undgå afvisning). Ritualer der skaber tryghed gennem genkendelighed, er grundlæggende for driften. Eksempler er ceremonier, traditioner, musik, sang og dans - forskellige måder kultur manifesterer sig på, som grundlæggende består af ritualer, der gentages og genkendes i fællesskabet. Det gælder også for sproget som kommunikationsform. Som David Attenborough sagde det i et af sine BBC naturprogrammer: ”Det var behovet for at udveksle information i større flokke, som førte til udviklingen af sproget”.

Rangordensdriften (klan- og familieinstinktet) med biologiske kodninger som har med livet i hierarkier at gøre. Medfødte emotioner tilskynder til adfærd, der handler om at blive anerkendt (undgå udstødelse). Eksempler på nedarvet adfærd: at bestemme henholdsvis følge og nægte, organisering og samarbejde i grupper, klaner, stammer og familier (og moderne virksomheder), magtkampe, dominans og underkastelse.

Det er en medfødt biologisk arv, som giver os både ritualdriftens potentiale for empati, tolerance, medmenneskelighed og næstekærlighed, samt rangordensdriftens potentiale for tillidsbaseret samarbejde, ydmyghed og evnen til at tage ansvar for os selv, vores familie, børn og andre mennesker, som er afhængige af os.

Men - fordi drifterne er beregnet til overlevelse i en grum urtid, om nødvendigt på bekostning af andre, og fordi mange i tillæg lever med en social arv, der har modarbejdet de gode og fremhævet de dårlige evner i menneskets adfærdsbiologi, rummer de også kimen til uhensigtsmæssig adfærd og problemer i det sociale samspil, såvel som i de måder vi forholder os til og behandler os selv på.

Det er således urgammel nedarvet emotionel biologi, som er grundlaget for destruktiv/stupid social adfærd i parforhold, familier, på skoler, uddannelser og arbejdspladser, som det kan komme til udtryk i form af f.eks. snyd, løgne, chikane, mobning, sladder og bagtale, fordomme, intolerance, racisme, nepotisme, social kontrol, nedgøring, bebrejdelser, dominans og ydmygelse, hævn, straf, manipulation, magtkampe, magtmisbrug og kynisk udnyttelse af andre mennesker.

Nogle vokser op og får en social arv, hvor de lærer at rette det dårlige i den biologisk nedarvede adfærd udad. Andre lærer, i tilpasning til opvækstbetingelserne og kulturen, at rette dele af den indad, mod sig selv. Det kan f.eks. resultere i overdreven selvkritik, selvbebrejdelser og selvfordømmelse. Mange lever af den grund med unødvendige dårlige følelser som dårlig samvittighed, ikke god nok, præstationsangst, selvforagt, skam, skyld og utilstrækkelighed.

Nedenfor følger en række konkrete eksempler, som beskriver og dokumenterer forskellige vinkler af menneskets adfærdsbiologiske kodninger. Det er eksempler på viden om vores nedarvede emotionelle biologi og adfærd, som er essentiel, hvis vi personligt vil have indflydelse på vores tanker og adfærd i hverdagens sociale situationer, og hvis vi samfundsmæssigt vil skabe en ændring i menneskets selvforståelse, få styr på de negative og fremme de positive sider af urtidens drifter.

”Ethvert forsøg på at løse problemer må altid begynde ved udgangspunktet: den menneskelige biologi. Human- og samfundsforskning, som ignorerer dette grundlæggende forhold, søger i mørket og bidrager ikke til at opklare og løse problemer.” Professor Anders Klostergaard Petersen, Weekendavisen, 29/1/2016.

”Bevidst, autentisk og konstruktiv adfærd fremmer ”det gode” i den nedarvede biologi, og hæmmer negativ adfærd fra ”det onde” i drifterne.” www.biopsykologi.dk

RITUALDRIFT:

  • En vindende personlighed er fin nok. Men i sidste ende er det udseendet, der tæller. Berlingske, 29/11/2021

    ”Forskningen taler sit tydelige sprog. Et smukt ydre betyder statistisk set, at man har mere succes på arbejdsmarkedet, tjener mere, og at man har en større sandsynlighed for at blive forfremmet. Derudover har smukke mennesker nemmere ved at få lån i banken... Skulle et smukt menneske 'komme til' at gøre noget kriminelt, så får vedkommende en lavere straf.”

  • Vores indre abehjerne bliver stresset af at forholde sig til andre. Illustreret Videnskab, 16/12/2022

    ”I løbet af evolutionshistorien har menneskets hjerne udviklet sig sådan, at tilstedeværelsen af især ukendte mennesker i dén grad skal få os til at vågne op, fordi de fremmede potentielt kunne være farlige. Det betyder desværre så også, at vi kommer langt over det optimale arousalniveau, hvis der både er fremmede til stede, og vi skal løse svære opgaver. Og det bliver ikke bedre med nære relationer eller fx velkendte kolleger. Dem skal vi nemlig forholde os mere indgående til end de fremmede, og derfor kræver det store mentale ressourcer af vores indre abe."

    "Tilstedeværelsen af andre kan give det, som også kaldes social stress, og det kan ske i en grad, hvor vi bruger al vores energi på dem, der omgiver os."

  • Du vælger fakta, der bekræfter dine holdninger. Zetland, 23/6/2017

    ”Den massive forskning på området viser en række interessante ting. Kort fortalt er vi konstant forudindtagede, selv når vi forsøger at tænke systematisk og rationelt. Og jo mere intelligente vi er, des mere forudindtagede er vi. Det er et problem, når vi som samfundsborgere skal forholde os til så følsomme emner som køn, islam, klima, vaccineprogrammer, omskæring af drengebørn, eller hvad det nu er. Hvis man har en klar holdning til et af disse emner, er man ofte ikke i stand til at forholde sig til viden, der peger i en anden retning, eller at forstå argumenterne hos dem, der mener noget andet"

    "Vores hjerne er ikke indrettet til at vurdere kompleks viden, men til at overleve og fungere socialt. Vi rummer utallige bias, og de har alle sammen navne i den kognitive psykologi. Den måske vigtigste hedder bekræftelsesbias (engelsk: confirmation bias). Den går ud på, at hvis vi har en klar mening om noget, og endnu mere, hvis vi også har følelser bundet til emnet, så sorterer vi i fakta og viden og vælger det ud, som støtter vores synspunkt.”

  • Derfor falder folk for konspirationsteorier. videnskab.dk, 13/11/2017

    ”Det lader til, at vores behov for struktur og evne til at genkende mønstre kan være en smule overaktive, hvilket kan resultere i, at vi ser mønstre - eksempelvis skyer, der ligner hunde, eller vacciner, der er skyld i autisme - der faktisk ikke eksisterer. Evnen til at se mønstre var uden tvivl vigtig for vores forfædres overlevelse. Det er trods alt bedre at se lidt for mange spor efter rovdyr end at overse spor efter et stort, sultent kattedyr. Men når vi overfører denne tendens til vores over-informerede nutid, er der risiko for, at det resulterer i, at vi ustandseligt ser ikke-eksisterende sammenhænge mellem årsag og effekt og konspirationsteorier.”

    ”Vi sammenligner konstant vores egne handlinger og overbevisninger med vores ligemænds - og så ændrer vi dem for at passe ind. Det betyder, at hvis vores socialgruppe eller omgangskreds mener og tror ét eller andet, følger vi sandsynligvis med flokken.”

  • Sladrer du også? Bare rolig, det har vi gjort siden stenalderen. dr.dk, 12/4/2020

    ”Mennesker har et dybtliggende behov for at drage sammenligninger med andre. Hvis man møder en gammel skolekammerat, så analyserer man instinktivt også, hvordan deres liv ser ud i forhold til ens eget. Simpelthen fordi vi er i stand til at tænke så abstrakt som art... Sammenligninger med andre fungerer som en form for social lim: Hvis vi kan sladre eller positionere os i fællesskab med andre, tjener det den funktion, at vi får det godt ved ikke at være som dem, vi snakker om. Man får konsolideret det, man har sammen og bliver enige om, at man selv har fat i den lange ende. Der er intet, der binder os så godt sammen som det at have en fælles fjende."

  • Der er desværre ingen, vi behandler så dårligt som os selv. Berlingske, 30/11/2020

    ”Forskningen viser, at vi mennesker har en klar tendens til at kritisere os selv hårdere, når vi begår fejl eller møder modstand, end vi ville kritisere andre i samme situation. Fordi vi er flokdyr, er det meget vigtigt ikke at falde igennem i forhold til andre. Det ligger dybt i vores DNA, for vi har ganske enkelt ikke råd til at være uden for flokken. Derfor bliver vores tanker frygtbaseret, og vi leder ofte efter noget, der kan gå galt. Frygten redder os i en masse situationer, men ender ofte med en kritisk stemme, som faktisk rigtig gerne vil passe på os, men som gør os triste. Når vi er kritiske over for os selv, aktiverer vi vores trusselssystem, og selvkritik opfattes af din hjerne og din organisme som lige så stor trussel som kritik fra andre”

  • Butikkerne taler til vores indre urmenneske, når de vil have os til at købe deres varer. dr.dk, 22/11/2018

    ”Går vi nu glip af noget, som flokken deltager i? Og er vi så udenfor? Den følelse reagerer vores hjerner voldsomt på. Hjernen opfatter faktisk følelsen af at gå glip af noget på linje med smerte. Det ligner simpelthen smerte i hjernen.”

RANGORDENSDRIFT:

  • Sådan styrer dit indre menneskedyr hvad du tænker, føler og jagter i livet. Politiken, 18/7/2020

    ”Vi kæmper om at få den øverste plads i den hakkeorden, og sidenhen fordeler vi så de begrænsede ressourcer ud fra den status, vi har i hierarkiet. Synderlig demokratisk og moderne lyder det måske ikke, men sådan slipper hierarkiske dyr for ustandselig at skulle bruge kræfter og risikere liv og helbred på at kæmpe om alting. Der falder ro over flokken (gruppen/klanen/stammen, red.). Lige indtil alfahannen eller -hunnen ikke længere magter at forsvare sin trone. For så skal der kæmpes om alle de positioner, der åbner sig.”

  • Magt ændrer din hjerne - og personlighed. Illustreret Videnskab, 27/2/2022

    ”Magt kan i nogle tilfælde kan få mennesker til at opføre sig på samme måde, som hvis de havde fået en hjerneskade i frontallapperne: De bliver fx mere impulsive og får sværere ved at se verden fra andre menneskers synsvinkel... Selv en smule magt kan ændre dine personlighedstræk drastisk og gøre dig selvisk fra det ene øjeblik til det andet.”

  • Buksevand og øgenavne: Vi har arvet mobning fra aberne. dr.dk, 29/9/2019

    ”Mobning (magtkamp med bødler og ofre, dominans, ydmygelse og udstødelse, red.) er noget, der findes hos alle sociale dyr, og det er en mekanisme, der er med til at definere et socialt hierarki i en gruppe... Vi sociale dyr har altid kæmpet om at få en højere status, for det giver adgang til flere ressourcer.” ”

    "Mennesker kan forsøge at skaffe sig en bedre plads i det sociale hierarki ved at underminere andres plads. Vi går sjældent og slår på hinanden, men vi kan bagtale og sprede sladder, der påvirker konkurrenternes omdømme.”

    ”At udpege en syndebuk som skyldig i (ansvarlig for, red.) alle gruppens problemer er også en udbredt strategi hos rhesus-makak-aben. Ifølge Frans de Waal, der forsker i abers adfærd ved Emory University i Georgia, udpeger makakkerne typisk en uheldig abe i bunden af hierarkiet, som de mobber og angriber flere gange om dagen, fortæller han til BBC. Og det viser sig, at “syndebuk-metoden” fungerer som en ventil for de konflikter, der er i toppen af hierarkiet. Det skaber simpelthen ro i gruppen.. Og den samme effekt ses hos mennesker...”

  • Mænd og kvinder bliver jaloux af forskellige grunde. Illustreret Videnskab, 14/4/2022

    ”Jalousi skal evolutionært føre til handlinger, der tjener to formål: at holde mulige rivaler væk fra din partner og at sikre, at din partner bliver sammen med dig i stedet for at stikke af med en anden person. Derfor er vi ofte aggressive over for andre mulige rivaler, og vi gør, hvad vi kan for fysisk at fastholde partneren eller fjerne rivaler.”

  • Du er et politisk dyr. Berlingske, 31/10/2015

    ”Faktisk spiller vores fysiske fremtræden og udseende i høj grad ind på vores holdninger og ageren... Især mænds muskelkraft påvirker tilsyneladende deres grundholdninger. ... Jo flere kilo, en mand kan løfte, jo mere tilbøjelig er han til at støtte militære løsninger på konflikter. ... Jo større en mands overarm er, jo mere tilbøjelig er han til at have politiske holdninger, der gavner ham selv økonomisk. Fordi mænds savannehjerne grundlæggende stadig opfatter politiske spørgsmål, som skulle de løses med fysisk magt. Det samme gælder i øvrigt attraktive kvinder.”

  • At opdrage en fascist. Weekendavisen, 1/10/2021

    ”Det ser snarere ud til at være folks gener end deres oplevelser tidligt i livet, der kan forklare autoritære tilbøjeligheder og ønsket om at dominere andre.”

For dem, som er interesseret i få yderligere indsigt i menneskets medfødte drifter, har vi Weekendkursus i Emotionel Intelligens, med oplevelsesorienterede øvelser som illustrerer grundlæggende typer af adfærd i de enkelte drifter, og et indhold som giver deltagerne både et teoretisk og personligt indblik i drifterne, herunder belysning af sammenhænge mellem menneskets biologiske arv og egen sociale arv.

Om menneskets emotionelle biologi: www.biopsykologi.dk
Om indlæring af emotionel intelligens: www.personlig-udvikling.dk
Om uddannelse med biopsykologi: www.psykoterapeutskolen.dk

Anbefalet litteratur:
Når flokdyret fejler, Gyldendal, 2022 forfatter Henrik Tingleff
Menneskedyret, Lindhardt og Ringhof 2022, forfatter Thomas Thaulov Raab
Evolution og adfærdspsykologi, Plurafutura 2020, red. Henrik Høgh-Olesen og Thomas Dalsgaard
Sapiens - En kort historie om menneskeheden, Lindhardt og Ringhof 2015, forfatter Yuval Noah Harari

Copyright Coach & Psykoterapeut Skolen