Publiceret den 18/2/2023
af Michael Nilsson

"Da hans egne børn blev "kapret" af de sociale mediers algoritmer, indså han, hvad han var oppe imod... Han er ph.d. i psykologi, han er forælder, og han har skrevet en bog, der blandt andet giver råd til andre forældre, om hvordan man bør håndtere skærme i hjemmet. Men rådene har vist sig at være noget nær umulige at efterleve i praksis - også for ham selv..." Berlingske, 17/2/2023.

smartphone afhaengighedSmartphonen kan bruges til rigtig mange meningsfulde og nyttige ting. Men - den kan også ”kapre” vores opmærksomhed med en styrke, som kan give et overforbrug, grænsende til decideret afhængighed, hvilket kan gå ud over kvaliteten i det sociale samspil i familie-/privatlivet såvel som i arbejdslivet, og være en medvirkende årsag til en kronisk stresstilstand. Samtidig er både forældre og skoler udfordret på at begrænse børns brug af skærm. Det er i nogen grad i smartphonen, der bestemmer over mennesket, frem for omvendt, og det er der grundlæggende to årsager til.

Den ene er, at vi fødes og lever med en biologisk emotionel arv, beregnet til sikre menneskets overlevelse i urtidens og stenalderens livsbetingelser, og som derfor slet ikke er tilpasset nutidens livsbetingelser. En indre natur, som vi, uden indlæring af emotionel intelligens, grundlæggende er fuldstændigt uden kontrol over. Der opstår derfor nemt ubevidste ubalancer i samspillet mellem menneskets adfærdsbiologi og adfærdspsykologi - disharmoni imellem emotionel biologisk arv og social arv, i vilkårene fra urtid og nutid.

Den anden, som kontinuerligt forstærker den første, er at software-producenterne kan indsamle data om brugernes digitale adfærd, hvilket har gjort det muligt at skaffe meget detaljeret viden om, hvordan man hurtigst muligt fanger menneskers opmærksomhed og fastholder den længst muligt. Og det har så igen gjort det relativt nemt at optimere apps til at udnytte netop de medfødte drifter og instinkter, som udgør "benzinen" bag al menneskelig adfærd, til at lokke og manipulere brugerne til at maksimere den opmærksomhed de retter mod en givet app.

Smartphonens sociale medier, apps og spil (over)stimulerer således følelser fra de medfødte urdrifter, som fra naturens hånd hører til de allermest igangsættende og styrende for menneskets adfærd, f.eks. kedsomhed, rastløshed, frygt, nysgerrighed, utålmodighed, misundelse, samt ønsket om identitet, accept og anerkendelse i sociale fællesskaber. Det er en emotionel kraft som (over)tilskynder til former for adfærd, mennesket er født med talent for, blot rettet mod smartphonen, i stedet for de fysiske omgivelser, som egentlig var naturens formål.

Vi kommer ikke til at forstå de dybereliggende årsager til, at smartphonen ”kræver” både børn og voksnes opmærksomhed i en grad, som kan forringe både følelsesliv, sociale kompetencer og livskvalitet, før vi inddrager viden om menneskets medfødte adfærdsbiologi.

"Ethvert forsøg på at løse problemer må altid begynde ved udgangspunktet: den menneskelige biologi. Human- og samfundsforskning, som ignorerer dette grundlæggende forhold, søger i mørket og bidrager ikke til at opklare og løse problemer". Professor Anders Klostergaard Petersen, 2016.

Om menneskets nedarvede emotionelle biologi og dens indflydelse på det moderne menneskes følelsesliv og adfærd: www.biopsykologi.dk

Copyright Coach & Psykoterapeut Skolen


ARTIKLER SOM KOBLER SOCIALE MEDIERS FUNKTIONSMÅDE TIL MENNESKETS ADFÆRDSBIOLOGI:

Den digitale verden belønner vores hjerne, Videnskab.dk, 25/1/2020: ”I løbet af evolutionen viste det sig, at mennesker, som holdt sammen, langt bedre kunne sikre overlevelse for deres afkom end mennesker, som holdt sig adskilt. Det betød, at hjernen blev genetisk kodet til at udløse belønning, når organismen holder sig aktiv i fællesskaber… Sociale medier som Facebook eller Instagram er det foreløbige bedste kunstprodukt til at trigge belønningen for social tilknytning. Den belønning som oprindeligt gjorde, at dine forfædre i evolutionen konstant anstrengte sig for at aflæse sociale signaler og tilpasse sig gruppens behov, ønsker og trivsel." - "De hændelser eller genstande, som tænder hjernens belønnings- og angstsystem, får privilegeret adgang til vores opmærksomhed. Smartphonens øjeblikkelige adgang til at orientere sig på websites, nyheder, spil eller sociale netværk er på den måde vores tids mest geniale opfindelse. Hver gang, vi tjekker, giver hjernen os et lille skud dopamin, som belønning for at vi holder os orienteret - bliver klogere på omgivelserne - og holder os tilknyttet gruppen. Hvad hjernen ikke ved er, at smartphonen er et elektronisk surrogat, som har til formål at fange og styre vores opmærksomhed.”

Internettet giver dig abehjerne, Djøfbladet, 6/3/2015: ”Din hjerne prøver at bilde dig ind, at al den feedback, du får fra verden, er uhyre vigtig. Men din hjerne snyder dig." - "Når folk konstant tjekker for at se, om der er kommet noget nyt, er det sjældent frygt, der driver dem. Det er lyst og nysgerrighed - eller biologisk udtrykt: Jagtinstinkt og chimpansehjerne. Det, der suger os ind, er de applikationer, hvor der sker noget. Vi tjekker ikke Google Maps hele tiden, for der sker ikke noget. Vi tjekker de applikationer, hvor der kommer noget ind, som vi ikke selv styrer: Arbejdsmails, sociale medier, nyheder på netmedierne. Så snart du er på nettet, går jægeren i gang. Det er ren chimpansehjerne. Hvis aben ved, at der nogle gange ligger en banan i en kasse, bliver den kasse åbnet og tjekket hele tiden. Tilsvarende er vores hjerner blevet vænnet til, at vi kan få noget spændende eller lækkert fra vores telefon. Jagten efter det spændende udløser dopamin… Men du betaler med din opmærksomhed og din tid.”

Konstante SMS'er kan forværre angst, Videnskab.dk, 4/5/2018: ”Vi ved, at der er positive aspekter ved uvished og usikkerhed, eksempelvis i forbindelse med nye relationer, en spændende bog, der langsomt afslører plottet eller en smukt indpakket gave, der fyrer op under følelserne. Gambling, app-notifikationer og emojis spiller på denne mekanisme udnytter den forventningsfulde følelse. De er forstyrrende og stjæler vores opmærksomhed fra det, vi var i gang med, hen til mobilen.”

Den digitale teknologi så stor en belastning for hjernen, at den kan sammenlignes med tobak for lungerne, Berlingske, 9/2/2023: ”Hjernen, vi er udstyret med fra naturens side, er på ingen måde bygget til at håndtere så meget information.

Sociale medier kan gøre din indre abe ulykkelig, Illustreret Videnskab, 2/11/2021: ”Vores evne til at sammenligne vores egen situation med andres gør også, at vi kan sætte os i andres sted og finde ud af, hvad der skal til, for at vores liv kommer til at ligne andres..." - "Vi sammenligner vores eget liv med andre folks liv, og desværre fører de sammenligninger ofte til misundelse… - "Vi ønsker at fremstå i et så godt lys som muligt, og derfor frasorterer vi fotos og fortællinger, der tegner et trist eller bare almindeligt og middelmådigt billede af vores liv”

Hovedløs digital invasion giver stress, Politiken, 28/10/2018: ”Hjernen fungerer blandt andet ud fra princippet: ’forudsigelse, tjek, tjek, tjek’. Den forudsiger konstant, hvad der vil ske, og hvis noget andet så sker, kommer hjernen på overarbejde. Digitale strukturer har sat mange forældre og børns hjerner på overarbejde... fordi de lægger beslag på den stærkt begrænsede arbejdshukommelseskapacitet i hjernen..."

De sociale medier giver os ensomme børn. Vores børn, 16/8/2018: ”Hvis du giver efter for din lyst 3.000-5.000 gange om dagen, bliver din hjerne lyststyret og trænes til kun at gøre det, den føler for, og denne trang udkonkurrerer alt, hvad der er pligtstyret. Vi er ved at udvikle en generation af hjerner, der konstant søger hen, hvor det er sjovest at være… Impulskontrollen ryger med i faldet.”

Vi har ladet digitaliseringen stjæle vores pauser, Politiken, 16/2/2021: ”Problemet er, kort fortalt, at vi har mistet reelle pauser i vores liv. Hjernen får simpelthen ikke ro på grund af den konstante skærmbrug. Hvornår har du selv sidst holdt en pause fra aktiviteter i løbet af dagen, hvor du gav din hjerne fuldstændig ro (dvs. ikke kiggede på en skærm)? Hvornår er det sidst sket for dit barn eller din teenager?”

INDGANGE TIL MERE VIDEN OM MENNESKETS ADFÆRDSBIOLOGI

Personlig udvikling med biopsykologi. Hvorfor viden om menneskets adfærdsbiologi er vigtig for mennesket i nutidens livsbetingelser - og afgørende nødvendig i forbindelse med personlig udvikling.

Den stressede urhjerne i nutidens verden. Om de underliggende årsager til stress: drifter, følelser, egenskaber og tanker/forestillinger med dybe rødder i menneskets urgamle nedarvede emotionelle biologi og adfærd.

Menneskets medfødte sociale drifter og instinkter. Om det biologiske grundlag for vores (bevidste såvel som ubevidste) tanker og adfærd i vores daglige sociale liv.

Nutidens menneske fødes med urtidens gamle arv. Hvordan medfødt emotionel biologi styrer menneskets adfærd langt mere end vi tror.

Ovennævnte artikler rummer, sammen med indholdet hos Biopsykologisk Institut, eksempler på den forskningsbaserede viden om menneskets adfærdsbiologi og -psykologi, som udgør det teoretiske grundlag for Coach & Psykoterapeut Skolens uddannelser.